Temperatur
Indledning
Temperatur er en af de mest grundlæggende fysiske størrelser og har stor betydning i industri, forskning og hverdag. Præcise temperaturmålinger er afgørende for kvalitet, sikkerhed og energieffektivitet i processer, laboratorier og miljøkontrol. Måling af temperatur kan udføres på mange måder, herunder kontaktmålinger, hvor sensoren berører objektet, og berøringsfri termometri, hvor temperaturen bestemmes ud fra den infrarøde stråling fra en overflade.
For at sikre sammenlignelige og reproducerbare resultater anvendes den internationale temperaturskala ITS-90, som fastlægger standardiserede referencepunkter og interpolationsmetoder. Skalaen danner grundlaget for kalibrering af alle temperaturmålingsinstrumenter, så målinger kan sammenlignes på tværs af laboratorier og lande.
Kalibrering kan udføres som primærkalibrering, hvor instrumentet sammenlignes direkte med ITS-90-referencepunkter, eller som sekundærkalibrering, hvor måleinstrumentet sammenlignes med et allerede kalibreret termometer. Begge metoder sikrer, at temperaturmålinger er nøjagtige, reproducerbare og pålidelige, uanset om de anvendes til præcisionslaboratorier, industrielle processer eller miljømålinger.
Temperaturmåling ved hjælp af elektrisk modstand
Temperatur kan måles ved hjælp af den fysiske egenskab elektrisk modstand, da modstanden i metaller ændrer sig med temperaturen. Denne metode udnyttes i modstandstermometre, som er almindeligt anvendt i industri og laboratorier, hvor præcise temperaturmålinger er nødvendige.
Metaller leder elektrisk strøm, fordi deres elektroner er løst bundet til atomstrukturen og dermed kan bevæge sig frit gennem materialet. Når en elektrisk spænding påføres, transporterer disse elektroner strømmen, men undervejs kolliderer de med atomgitteret og andre elektroner. Denne proces skaber et energitab, som kan opfattes som opvarmning af metallet, og det påvirker dets elektriske modstand.
Ledningsevnen, betegnet med σ (konduktivitet), beskriver, hvor effektivt materialet transporterer elektrisk energi, mens resistiviteten ρ (specifik modstand) er det inverse af konduktiviteten. Resistiviteten øges typisk med temperaturen, hvilket gør det muligt at koble en målt modstand direkte til temperatur.
Modstandstermometre udnytter dette forhold, hvor metaller med kendt temperaturkoefficient anvendes til at opnå nøjagtige målinger. Fordelen ved denne metode er høj præcision, stabilitet og muligheden for kontinuerlig overvågning af temperatur i mange forskellige anvendelser.
Termoelementer
Termoelementer er en af de mest anvendte metoder til elektrisk temperaturmåling i industri og videnskab. Et termoelement består af to elektrisk ledende materialer, typisk metaller, der samles i den ene ende, så der opstår både termisk og elektrisk kontakt mellem lederne. Denne samling kaldes ofte et loddested eller svejsning, mens de frie ender af lederne fungerer som referencepunkter.
Når samlingen udsættes for en temperatur, der adskiller sig fra referenceenderne, opstår en målbar spænding mellem lederne. Denne spænding, kaldet termospænding, er proportional med temperaturforskellen mellem samlingen og referencen. Termoelementer kan derfor direkte måle temperaturforskelle, og med en kendt referencetemperatur kan den absolutte temperatur bestemmes.
Designet af et termoelement er enkelt, og det kan endda konstrueres af to metaltråde, der snos sammen. På trods af enkelheden kan termoelementer levere pålidelige og robuste målinger under krævende industrielle forhold. De anvendes bredt på grund af deres hurtige respons, store temperaturområde og evne til at fungere i barske miljøer, hvor andre sensorer som modstandstermometre kan være mindre praktiske.
Termoelementets funktion bygger på opdagelsen af termospændinger, som beskriver, hvordan en elektrisk spænding opstår ved temperaturforskelle mellem to forskellige metaller – grundlaget for alle termoelementmålinger.
Måling af temperatur ved hjælp af stråling
Måling af temperatur er en af de mest almindelige metrologiske målinger, og en effektiv metode er ved hjælp af termisk stråling. Ethvert objekt med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273,15 °C) udsender elektromagnetisk stråling, primært i det infrarøde område, ofte kaldet varmestråling. Strålingen omfatter teoretisk alle bølgelængder, men de korteste og længste bølgelængder har så lav intensitet, at de i praksis ikke kan måles.
For et givet objekt findes en bølgelængde med maksimal strålingsstyrke, og forløbet af strålingsstyrken som funktion af bølgelængden kan bruges til at bestemme objektets temperatur.
En stor fordel ved temperaturmåling via infrarød stråling er, at den kan foretages uden berøring, hvilket gør metoden ideel til meget varme eller hurtigt bevægende objekter, samt situationer, hvor direkte kontakt er vanskelig. Instrumenter som infrarøde strålingstermometre måler temperaturen på et punkt, mens avancerede infrarøde kameraer kan kortlægge temperaturfordeling over større områder. Begge typer har specifikke anvendelser, fordele og begrænsninger, som uddybes i efterfølgende undervisningselementer.
Læs mere her
SI enhederne
Læs mere om naturkonstanter, SI-enhederne og deres definitioner samt afledte enheder.
Specifikke målemetoder
Dyk ned i specifikke målemetoder indenfor
- geometri
- masse
- temperatur
- og meget mere.
DFMs ydelser
Læs mere om vores ydelser indenfor
- målinger og kalibreringer
- konsulentarbejde
- projektsamarbejde og forskning
- kurser
- og meget mere