Miljø

Akustiske miljøpåvirkninger

Lyd er en naturlig del af vores omgivelser og opstår, når et objekt vibrerer i luften og skaber små variationer i lufttrykket. Disse trykændringer forplanter sig som lydbølger gennem atmosfæren med en hastighed på cirka 343 m/s ved 20 °C. Mennesket kan opfatte lyde i frekvensområdet fra 20 Hz til 20 kHz, og lydens styrke afhænger af lydtrykket – altså hvor store disse variationer er.

Lyd kan være både ønsket og uønsket. Ønskede lyde omfatter f.eks. tale, musik og naturens egne lyde, mens uønsket lyd betegnes som støj. Støj er et negativt ladet begreb, fordi det dækker over akustiske påvirkninger, der generer eller skader mennesker og miljø. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er trafikstøj i dag den næststørste miljøbelastning i EU – kun overgået af luftforurening.

Støj adskiller sig fra mange andre miljøpåvirkninger ved, at man ikke kan beskytte sig mod den ved blot at undgå kontakt. Øret har ingen naturlig “lukkeventil”, og derfor kræver beskyttelse mod støj aktiv indsats, f.eks. ved brug af høreværn. Vedvarende udsættelse for støj kan påvirke både helbred og livskvalitet, og derfor spiller måling og kontrol af lyd en vigtig rolle i miljøbeskyttelse og sundhedsarbejde.

Geometrisk måling

Introduktion til begreberne lyd, støj, lydopfattelse og måling af lydtryk, herunder hørestyrkekurver og vægtningskurver til brug ved angivelse af støjniveauer.

Røggas som miljøpåvirkning

Multi-gas-sensor

Udslip af partikler fra virksomheder stammer ofte fra energiproduktion, hvor forbrændingsprocesser danner røggas. Røggas indeholder blandt andet partikler, vanddamp og gasser, som kan påvirke både miljø og sundhed. For at begrænse udledningen måles emissionen af partikler, så man kan vurdere, om lovfastsatte grænseværdier overholdes, og om forbrændingsprocessen fungerer optimalt.

Måling af partikler i røggas adskiller sig fra almindelige partikelmålinger ved, at temperaturen og vandindholdet i røggassen er betydeligt højere end i den omgivende luft. Det stiller særlige krav til måleudstyr og prøvetagning. Resultaterne bruges ikke kun til kontrol, men også til kalibrering af måleinstrumenter og dimensionering af filtre, der kan reducere udslippet.

I Danmark skal der som udgangspunkt udføres tre målinger af en times varighed under normal maksimal drift, og gennemsnittet sammenlignes med grænseværdien. For større anlæg stiller EU-direktiver krav om kontinuerlige målinger ved hjælp af automatiske målesystemer (AMS), som konstant registrerer partikelemissionen. Disse systemer skal regelmæssigt kvalitetssikres og kalibreres med manuelle målinger.

Kontrol og overvågning af røggas er afgørende for at mindske luftforurening, beskytte befolkningens sundhed og sikre, at virksomheder lever op til miljøkrav og bæredygtige driftsstandarder.

I dette kompendium beskrives formålet med at måle partikler i røggas, og målemetoden beskrives i detaljer.

Læs mere her

SI enhederne

Læs mere om naturkonstanter, SI-enhederne og deres definitioner samt afledte enheder.

Specifikke målemetoder

Dyk ned i specifikke målemetoder indenfor

  • geometri
  • masse
  • temperatur
  • og meget mere.

DFMs ydelser

Læs mere om vores ydelser indenfor

  • målinger og kalibreringer
  • konsulentarbejde
  • projektsamarbejde og forskning
  • kurser
  • og meget mere