Måling af luftfugtighed, også kaldet fugtmåling, er et komplekst område, der ofte opleves som mystisk på grund af forskellige definitioner og måleenheder. Luftfugtighed beskriver mængden af vanddamp – vand i gasform – i luften, som altid indeholder en blanding af tør luft og vandmolekyler. Vanddamp i luften er usynlig og består af individuelle vandmolekyler, som adskiller sig fra synlig damp eller tåge, der består af samlinger af milliarder af molekyler. Denne forskel gør fugtmåling udfordrende, da vand konstant kan skifte fase afhængigt af temperatur og tryk, hvilket påvirker koncentrationen af vanddamp i luften.

Luftfugtighed har stor betydning for mange aspekter af vores omgivelser, fra fødevarer og elektroniske apparater til vejret og komfort i bygninger. Små ændringer i fugtindhold kan påvirke materialers egenskaber, elektriske kredsløb og menneskers oplevelse af temperatur. På grund af vandets evne til at trænge ind i selv tætte systemer og kondensere, kan fugt skabe problemer i apparater, hvor den kan lede strøm eller beskadige komponenter.

Der findes mange principper til måling af luftfugtighed, udviklet over tid for at kunne bestemme dampmængden præcist under forskellige forhold. Målingerne er nødvendige for proceskontrol, klimastyring og sikkerhed, og kræver ofte nøje kalibrering for at give pålidelige resultater. Tydelig forståelse af begreber og måleenheder er derfor afgørende for korrekt fortolkning af fugtmålinger.