Kontakt

DFM A/S

Kogle Allé 5

DK-2970 Hørsholm

Tlf: 77305800

E-mail: administration@dfm.dk

CVR/VAT#: DK29217939

 

DFM_Mikael_Lassen_A4A0127__133x133__07

Mikael Østergaard Lassen
+45 25459028
ml@dfm.dk

EUREKA TURBO PROJEKTET Q-GWD

I Eureka turbo projektet ”Quantum measurement enhanced gravitational wave detection” (Q-GWD) vil vi udvikle et kvantelasersystem, som sammen med nye måleteknikker ved brug af et atomar spin-system blandt andet kan forbedre følsomheden af detektorer til gravitationsbølger.
Kvanteteknologiens grundidé er at drage fordel af kvantemekanikkens grundlove, som muliggør effektiv parallelbehandling af informationer, ubetinget sikker kommunikation via kvantekryptering og ultra-sensitive kvantemålinger gennem reduktion af den fundamentale kvantestøj. I de kommende år vil der på verdensplan blive foretaget en betydelig investering for at udvikle og udbrede kvanteteknologier. Dette vil åbne op for kommercielle og praktiske anvendelser af de nye teknologier. Innovativ instrumentering er derfor strengt nødvendig for at opnå videnskabelige fremskridt og sikre, at teknologierne er holdbare og funktionsdygtige uden for de sikre universitetslaboratorier.
I Q-GWD vil vi udvikle, promovere og etablere nye teknologier til det voksende marked for ultra-sensitive præcisionsmålinger. Specifikt vil Q-GWD kvantelaseren producere ikke-klassisk lys (såkaldt squeezed og entangled lys), hvilket er en af kvanteteknologiens nøgleressourcer. Kombineret med den banebrydende atomar-spin system vil kvantelaseren tillade målinger under kvantestøjsgrænsen. Promovering af teknologien vil ske gennem en ”proof-of-concept” demonstration ved den tyske prototypedetektor for gravitationsbølger i Hannover.
Q-GWD projektet er finansieret af Innovationsfonden og har 3 danske partnere fra henholdsvis Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, DFM A/S og HT Developments fra Sønderborg. Desuden medvirker den østrigske virksomhed Crystalline Mirror Solutions GmbH.